Glas


Glas med de helt rigtige egenskaber

Der findes i dag et stor udvalg af forskellige glastyper med forskellige funktioner. F.eks.:

  • Lavenergiglas (varmebesparende)
  • Vinduer med termoglas
  • Koblede vinduer
  • Maskintrukket glas
  • Lydglas
  • Solafskærmende glas
  • Råglas/ornamentglas & blyindfattet glas

 

Flere glastyper

Lavenergiglas fremstilles ved, at der nedstøbes en næsten usynlig belægning i glasset. Denne belægning kaster varmestråling retur til rummet, men slipper solens varmetilførsel udefra uhindret ind. Det betyder, at udover en varmebesparelse, opnås der også en højere overfladetemperatur på glasset. Der føles derfor ingen kulde og trækgener omkring vinduer og døre med lavenergiglas. Varmetabsværdien for glas opgives i U-værdier. Jo lavere denne værdi er, des bedre er isoleringsværdien. Fra 2010 er kravene i BR-10 at energi nu oplyses som Eref og Energiklasse fra A og ned til D.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩

 

2 lags termoruder

Gammeldags almindelige 2 lags termoruder havde en U-værdi på 3,0. I dag leverer vi kun A-mærkede lavenergi-termoruder med varmkant, hvor U-værdien er helt ned på 1,2. Er der mange små ruder i vinduet, typisk i sprossevinduer, får ruderne en dårligere U-værdi, idet termorudens yderste kant på ca. 12-15 cm har en dårligere isoleringsværdi end midt på. Det skyldes den kuldebro, der opstår ved termorudens kantprofil, som dog er forbedret væsentligt med de nye varmkantprofiler.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩

 

Koblede vinduer

Koblede vinduer, hvor den udv. rude er 3 mm alm. glas og kan leveres med 1 lags lavenergiglas i den indvendige ramme, har en U-værdi på ca. 1,7. (denne løsning er dog ikke lovligt fra 2010, kun i fredede og bevaringsværdige bygninger).

Koblede vinduer leveres derfor normalt med en energi-termorude i den indvendige ramme og 1 lag glas udvendigt. Her opnås en U-værdi på 1,2. Dette system kalder vi Trio Wood. Det har en Eref på -9,6, som er energiklasse B. Hvor kravet i BR-10 er -33 er lavere. Trio Wood kan også leveres som A mærket med Eref på +3.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩

 

Maskintrukket glas

Er der tale om fredede eller bevaringsværdige ejendomme, kan der evt. vælges maskintrukket glas. Maskintrukket glas er mere uensartet end moderne float glas og giver lidt flimmer og karakter af gamle vinduer. Det har i længere tid været vanskeligt at skaffe maskintrukket glas. Vi har nu fundet en glasproducent og kan igen levere maskintrukket glas.
Et alternativ til maskintrukket glas er Restore glas.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩

 

Lydglas

Er der behov for ekstra god lyddæmpning, anbefaler vi, at der monteres et særligt lydglas. Lydglas består af 2 stykker glas med hver sin tykkelse. Glassene svinger derfor uens og bryder lyden. Alternativt kan vælges lamineringer af forskellige typer.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩

 

Solafskærmende glas

Er der store ruder mod syd, hvor solens energitilførsel ønskes reduceret, kan der vælges forskellige solafskærmende glastyper, hvilket dog vil gøre glasset mere tonet både udefra og indefra.
Af råglas/ornamentglas kan der vælges mellem flere typer og mønstre.

KONTAKT OS FOR AT HØRE NÆRMERE ⟩