Privat


Smukt, klassisk håndværk til din ejendom

Vinduer og døre fra Bøjsø har rod i den danske byggestil. Vi har vindue til de helt gamle, historiske huse, til den flotte palæ-ejendom og til den moderne bolig.

Når du skal vælge vinduer, er det vigtigt at du tager hensyn til husets arkitektur og stil. Forhør dig endelig vores forhandlere og konsulenter, som har stor erfaring med at finde den helt rigtige løsning – med respekt for stil og udtryk både ude og inde. Vi hjælper selvfølgelig gerne med råd og inspiration allerede i starten af din planlægning. Du er altid velkommen til at trække på os.

Tradition for kvalitet

Godt håndværk handler om at bygge videre på den viden og erfaring, de forrige generationer har skabt. Hos Bøjsø har vi taget den danske bygningskultur og tilføjet tidssvarende energieffektivitet ­­– uden at gå på kompromis med den håndværksmæssige tradition. Fx bruger vi kernetræ fra sibirisk lærk, da træet kan klare det barske klima, vi har her i Skandinavien. Vi insisterer fx også på at håndkitte vores ruder, da robotter simpelthen ikke kan lave dem med ordentlige skarpe hjørner.

SK-18-3 (set indefra)

Koblede, Termo- eller Forsatsvinduer? Hvad skal du vælge?

Kort fortalt har vi tre typer vinduer. Koblede vinduer med indvendige sprosser, der er energi- neutrale vinduer i original, gammel stil. Termovinduer med påklæbede sprosser, der er klassiske vinduer med stor fleksibilitet. Og endelig forsatsvinduer, der gør det muligt at bevare de nuværende vinduer, men isolere dem mere optimalt. Hvilken løsning du skal vælge kommer an på dine behov. Læs mere om de tre typer og brug vores konsulenter til at komme godt i gang med dit projekt.

Klik dig til nye vinduer og døre

Brug vores vinduesdesigner til at skitsere dit kommende byggeprodukt. Upload et billede af dit hus/din ejendom og vælg mellem en lang række vinduer og døre. Se det hele i sammenhæng og få en god idé om, hvilke typer og glasformater, der passer bedst til netop dit projekt. Du kan også hente vores app og starte dit byggeprojekt direkte på din iPad.