Indvendige døre


Indvendige døre

Bøjsøs indvendige døre opbygges i næsten knastfrit fyrretræ. Dørene udføres efter mål og ønske, og kan leveres i et utal af forskellige modeller og udformninger, ligesom det også er muligt at vælge forskellige træsorter. Vi bygger på en stor fleksibilitet, som ganske ligesom vore udvendige elementer kan sammensættes og tilpasses det individuelle behov. Som standard indfræses hvide symmetriske hamborghængsler med blyantlignende A-knopper, som er med til at gøre døren stabil og give et finishmæssigt korrekt udseende. Sprossedøre udføres med ægte smalle sprosser og individuelle glasfelter. Der er mulighed for flere forskellige sprosseprofiler og dimensioner. Fyldingsdøre leveres som standard med MDF fyldinger, og kan alternativt tilbydes i fyrretræ, hvis døren skal fremstå ubehandlet eller lakeret. På både rammer og fyldinger kan der vælges flere forskellige profiltyper, ligesom der kan vælges individuelle rammedimensioner.

 

Godkendte branddøre

De fleste dørtyper kan leveres som godkendte og certificerede BD/EI-30 eller BD/EI-60 godkendte branddøre. Dørene kan leveres malet med en 2-komponent syrehærdende maling eller en vandbaseret standard maling. Alternativt kan dørene leveres med klar lak, hvidpigmentering eller helt ubehandlet. Bøjsøs indvendige døre giver dig alle muligheder for at sammensætte den helt rigtige konstruktion, og hæver samtidig det kvalitets- og finishmæssige niveau et langt stykke over traditionelle indvendige døre. Desuden er der mulighed for langt hen ad vejen at matche profiler i vore udvendige vinduer og døre. Se også vores udvalg af facadedøre, der bygges op efter kundens ønske til mål og modeltype.

Har du spørgsmål eller brug for sparring?

Har du brug for input til dit projekt eller spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.