Giv boligen et nyt og bedre indeklima med vinduer i håndværkerkvalitet

Giv boligen et nyt og bedre indeklima med vinduer i håndværkerkvalitet

Når husejere ønsker at forbedre varmeøkonomien, indeklimaet og familiens trivsel, er nye vinduer af høj kvalitet en sund investering. Med den seneste udvikling af Trio-wood-serien sikrer Bøjsø’s koblede vinduer tre fordele: Et større lysindfald til mere trivsel og hygge. En højere isoleringsevne, der matcher energikravene både før og efter 2020. Og en effektiv dæmpning af støj fra f.eks. trafikken.

Vi investerer klogt i boligen
Den økonomiske krise har lært boligejerne at investere i de forbedringer, der med sikkerhed kan betale sig. Her er nye ’grønne’ vinduer og døre med ekstra høj isoleringsevne fortsat et klogt valg, der straks kan ses på varmeregningen.

De koblede vinduer fra Bøjsø har 3 lag glas. Inderst en 2-lags termorude og yderst ét lag glas med sprosser. Det sikrer en isoleringsevne, der matcher vinduer med energiglas og lever op til 2020-kravene i Bygningsreglementet. Samtidig får man et smukt design med et valgfrit antal ruder og 19 mm ægte smalle sprosser.

Bedre indeklima, mere lys og trivsel
Når husets vinduer isolerer maksimalt, bliver temperaturen mere behagelig både sommer og vinter. Samtidig sikrer vinduernes tæthed, at der ikke sker ’kuldenedfald’. Dermed kan gulvpladsen altid udnyttes, f.eks. så børnene også på kolde dage kan lege helt tæt på vinduer og terrassedør.
Mere lys skaber trivsel og hygge. Med slanke profiler og forskudte rammer, hvor de indvendige er mindre end de udvendige, giver Bøjsø’s vinduer et optimalt lysindfald.

Mange mennesker bor langs trafikerede veje og generes af støjen. Her viser målinger, at den specielle konstruktion gør Bøjsø’s vinduer ekstra støjdæmpende. En forskel, der tydeligt kan mærkes i hverdagen.

Minimal vedligeholdelse som alu/træ
Det er afgørende for vinduernes levetid, at materialevalget og den håndværksmæssige forarbejdning er af højeste kvalitet. Alt udvendigt træ på Bøjsø’s vinduer er 100% kernetræ fra sibirisk lærk, som i kraft af det kolde klima vokser langsomt med tætte årringe – og er knastfrit.

Håndværkerkvaliteten ses i alle detaljer. Der bruges en specialudviklet linolie kit med lang holdbarhed. Alle vinduer håndkittes, hvilket giver en finish med skarpe kanter og ikke kræver overmaling. Samtlige rammehjørner har tætte snedkersamlinger, og termoruden er monteret i inderste ramme, så den aldrig punkterer.

Resultatet er en lang levetid med et minimalt behov for vedligeholdelse – svarende til vinduer og døre i alu/træ.