< Tilbage til Produkter

Sprossevinduer

Bøjsø Charlottenlund Udvalgt 014

Vinduer med sprosser

Når vi taler om autentiske danske byggestile såsom murermestervillaen og patriciervillaen fra begyndelsen af det forrige århundrede, kommer vi ikke udenom klassiske, koblede vinduer med sprosser, der tilføjer et unikt særpræg til ethvert hjem. Vi kender dem under forskellige navne som Frederiksbergvinduet, Bondehus- og Palævinduet, der hver især benytter sprosser i forskellig grad og med forskelligt udtryk. Hos Bøjsø har vi øje for det originale og stor erfaring med at skræddersy vinduer og døre, som er med til at bevare husets oprindelige stil med alle fordelene af en moderne produktion. Derfor tilbyder vi også et udvalg af smalle sprosser, der kan understøtte det helt rigtige udtryk og den skræddersyede løsning, der er særligt velegnet til dig, der ønsker at værne om hjemmets historie.

Bøjsø Charlottenlund Udvalgt 140

Det originale koblede vindue

Koblede vinduer er udviklet med henblik på at bevare et historisk udtryk, samtidigt med at man efterlever moderne krav til lysindfald og isoleringsevne. Udtrykket kommer af, at man i realiteten kobler to vinduesrammer sammen. Yderste ramme har ét lag glas, med tynde gennemgående sprosser der er håndkittet, nøjagtigt som man gjorde i begyndelsen af det forrige århundrede. Den inderste ramme er et moderne lavenergiglas. Når man kobler begge rammer, har man et moderne og højtisoleret vindue med et helt unikt og klassisk ydre.

Placeringen og kombinationen af sprosserne i forskellige mønstre afhænger i høj graf af husets arkitektur, hvor der tages højde for vandrette og lodrette forløb i selve bygningen samt murhullernes størrelse. Her er det helt centralt, at man sikrer sprosseflugt og harmoni på den enkelte facade med bygningens helhed og arkitektur.

Man siger, at sjælen ligger i detaljen. Derfor er det også muligt at få vores koblede vinduer med sprosser. Vi samler de tynde, håndkittede sprosser på det yderste enkeltlags glas – præcis som de originale vinduer fra forrige århundrede.

Læs mere om vores udvalg af koblede vinduer her

Garanti Og Tryghed

En fremtidssikret investering

Køber du et koblet produkt fra Bøjsø, yder vi 20 års garanti mod rådskader. Det er en garanti, som understreger vores kvalitet og din sikkerhed for en økonomisk og fremtidssikret investering. Du skal blot følge vores normale vedligeholdelsesvejledning og de øvrige betingelser, som fremgår af vores garantierklæring.

Læs mere om garanti her

stadil-præstegård01.jpg

Inspiration og referencer

Når man renoverer et bevaringsværdigt hus, mener vi, at det skal gøres med respekt for historien bag. Det er de små detaljer, som giver huset sin sjæl. Se nogle af de smukkeste renoveringer med Bøjsø koblede vinduer og døre i vores Inspirationsgalleri.

Find inspirationsgalleri her

Tommy_Borg.jpg

Kontakt Bøjsø

Hos Bøjsø er vi faguddannede, og har mere end 40 års erfaring med at finde de rigtige løsninger til dit byggeprojekt. Har du spørgsmål skal du derfor ikke tøve med at kontakte os på formularen. Ellers kommer vores konsulenter gerne ud til dig og rådgiver om valg af materiale, udførelse af projekter m.m.

Telefon: +45 75 33 33 44

Find din kontakt

Loading...