< Tilbage til Inspiration

Renæssanceslot fra 1589 øger komfort og energieffektivitet med forsatsvinduer

Bøjsø Holckenhavn73

5.000 kvadratmeter fredet kulturhistorie: 

Det smukke og stemningsfulde Holckenhavn Slot ved Nyborg har rødder helt tilbage fra 1589 og er i dag et boutiquehotel, der ofte danner rammen om bryllupper, møder og konferencer. Med et mål om at blive CO2-neutral i løbet af 2025 stilles der store krav til blandt andet energieffektivitet. Det er en af de væsentligste grunde til, at slottet igennem en årrække har været i fuld gang med at etablere forsatsvinduer på de eksisterende flere hundrede år gamle vinduer, der ligesom resten af slottet er fredet. 

I grønne og naturskønne omgivelser ved Holckenhavn Fjord lige syd for Nyborg ligger renæssanceslottet Holckenhavn Slot majestætisk i det fynske landskab – ligesom det har gjort siden 1589. Siden 1672 har slottet været i Holck-slægten og er i dag ejet af Christina og Dennis Holck, der er 14. slægtsled på slottet.

Bøjsø Holckenhavn66

Til trods for de mange hundrede år på bagen er slottet i dag et flittigt brugt sted til både bryllupper, møder og konferencer, og med ønsket om at blive CO2-neutral i 2025 og at leve op til turismebranchens mest anerkendte og udbredte miljømærke, Green Key, er der skrappe krav til blandt andet energieffektivitet. Derfor er man løbende i fuld gang med at montere forsatsvinduer på de eksisterende et-lags-vinduer i det 5.000 kvadratmeter store, fredede slot. 

- Det er ganske enkelt ikke en mulighed at udskifte vinduerne, når der er tale om fredede bygninger. De skal i stedet repareres og forbedres løbende, og her er forsatsvinduer en optimal løsning, da de monteres indvendigt på den eksisterende karm.  Det er planen, at alle opvarmede rum skal have monteret forsatsvinduer. På den måde sørger vi for efterisolering, så komforten øges, og energiforbruget til opvarmning mindskes samtidig med, at vi bevarer og værner om den historiske kulturarv og det æstetiske udtryk i de smukke, gamle slotsbygninger, siger Dennis Hou Holck, ejer og direktør hos Holckenhavn Slot. 

Bøjsø Holckenhavn01

Moderne energieffektivitet i historiske rammer

Det smukke og stemningsfulde Holckenhavn Slot ved Nyborg har rødder helt tilbage fra 1589 og er i dag et boutiquehotel, der ofte danner rammen om bryllupper, møder og konferencer. Med et mål om at blive CO2-neutral i løbet af 2025 stilles der store krav til blandt andet energieffektivitet. Det er en af de væsentligste grunde til, at slottet igennem en årrække har været i fuld gang med at etablere forsatsvinduer på de eksisterende flere hundrede år gamle vinduer, der ligesom resten af slottet er fredet. 

- Det er både med stor respekt og en smule ærefrygt at være en del af så ekstraordinært et projekt som Holckenhavn. Først og fremmest er vi utroligt stolte af at være blevet valgt til opgaven og på den måde være med til at bevare både den fynske, danske og europæiske kulturarv. Det er svært ikke at blive grebet af stemningen og historiens vingesus, når man krydser voldgraven for at besøge slottet, og det er samtidig en stor fornøjelse at være med til at bringe det ind i en moderne og mere energieffektiv tidsalder, siger Tommy Borg, salgschef hos Bøjsø.  

Bøjsø Holckenhavn47
Vi har altid haft et godt samarbejde med Bøjsø, og de er i en liga for sig, når det handler om fredede og bevaringsværdige bygninger. De leverer nogle flotte og funktionelle produkter, og der er styr på mål og leveringstider. Det er helt afgørende for os, for monteringen af forsatsvinduerne skal passe ind i vores daglige hoteldrift, hvor de specifikke rum er klargjort til arbejdet, og håndværkere er booket. Det er bestemt ikke uden grund, at vi har arbejdet med Bøjsø i 25 år – og gerne fortsætter mange år endnu. Dennis Hou Holck
Bøjsø Frederiksberg 28

Bestil rådgivning

Vi involverer os gerne i dit byggeprojekt, og kommer med inspiration og designforslag til netop din løsning.

Vores vinduer og døre er alle håndlavede kvalitetsprodukter, som produceres efter dine mål og ønsker.

Bestil rådgivning

Loading...