< Tilbage til Nyheder

Markant bygning i Hornbæk

Bevaringsværdigt apotek fra 1907 renoveret med respekt for historien – og stor kærlighed.

En af de mest fremtrædende bygninger i Hornbæk er det smukke, gamle apotek opført i 1907, og det har netop gennemgået en omfattende renovering, hvor blandt andet facade, døre og vinduer har fået et markant løft. Ejer Hans Schepelern forelskede sig straks i den bevaringsværdige bygning og dens mange muligheder, og han har undervejs i projektet fået kyndig hjælp og rådgivning fra Bøjsø Døre & Vinduer, som blandt andet har leveret koblede vinduer samt døre til det ikoniske apotek.

Bøjsø Hornbæk Apotek 0097

Hans Schepelern elsker gamle bygninger. Den kærlighed har ført ham til flere omfattende renoveringsprojekter, senest af en af de mest markante bygninger i Hornbæk. Byens gamle apotek, der blev opført i 1907 og har fungeret som apotek siden 1908, ligger lige ved siden af Hans Schepelerns nu tidligere bageri i byen, og han kunne med det samme se masser af muligheder i den smukke, gamle nabobygning, der er klassificeret som bevaringsværdig:

- Jeg bliver draget af gamle bygninger, og apoteket i Hornbæk var bestemt ingen undtagelse. Der er bare noget helt særligt over sådan en ikonisk ejendom med over 100 år på bagen, og selv om den stod og faldt hen, var det en sindssygt smuk bygning, som godt kunne føres tilbage til sin storhedstid, fortæller Hans Schepelern.

En væsentlig del af renoveringen har omfattet apotekets facade i røde mursten samt vinduer, som var de oprindelige helt tilbage fra opførelsen i 1908. Vinduerne var helt nedslidte, og derfor var det nødvendigt at udskifte dem som en del af renoveringen, hvor valget faldt på Bøjsø Døre & Vinduer.

- Jeg kender Bøjsø og deres smukke, koblede vinduer med smalle, håndkittede sprosser rigtig godt fra mine tidligere renoveringsprojekter. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at de også skulle levere vinduer og døre til apoteket. Hans Schepelern
Bøjsø Hornbæk Apotek 0262

- Alle de oprindelige vinduer blev taget ud og målt op, så de nye vinduer kunne laves efter præcise mål. Det er jo en gammel bygning, så der er masser af skæve vinkler, som der skulle tages højde for. Samtidig havde jeg mange ideer til, hvordan de nye vinduer skulle se ud, blandt andet med forskellige krummelurer, buede overkarme og smalle sprosser. Hele vejen igennem har Bøjsø været en uvurderlig faglig sparringspartner, som jeg har haft et virkelig godt samarbejde med. De har formået at omsætte mine ideer til konkrete løsninger, hvor både æstetik, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed.

Bøjsø har leveret i alt 28 koblede vinduer med smalle, håndkittede sprosser samt fem udvendige døre til apoteket. Alle elementer er skræddersyede til den bevaringsværdige bygning:

- Vinduerne og dørene matcher det oprindelige udtryk, men de er samtidig mere energivenlige og med stor holdbarhed for at leve op til nutidens krav til både energieffektivitet og komfort. Med Hornbæks placering ved kysten er det desuden særligt vigtigt, at vinduer og døre er modstandsdygtige over for vind og vejr, siger Lasse Sørensen, direktør i Bøjsø.

Med den gennemgående renovering er apoteket i Hornbæk således klar til de næste 100 år, og Hans Schepelern er meget stolt af det flotte resultat:

- Selv om det uden tvivl har været et omfattende projekt, kigger jeg på det med stor glæde og tilfredsstillelse over at have ført noget gammelt og smukt op til nutiden med stor respekt for det historiske udtryk.

Tommy_Borg.jpg

Bestil rådgivning

Vi involverer os gerne i dit byggeprojekt, og kommer med inspiration og designforslag til netop din løsning.

Vores vinduer og døre er alle håndlavede kvalitetsprodukter, som produceres efter dine mål og ønsker

Bestil rådgivning

Loading...