< Tilbage til Nyheder

Tidligere statsministerbolig har fået nye, koblede vinduer med udtryk fra 1800-tallet

De nye vinduer skal udtryksmæssigt matche de oprindelige fra 1850’erne. Det var kravet, da den tidligere statsministerbolig på Frederiksberg Bredegade 11 skulle renoveres. Boligen blev i 1850 opført af Danmarks 4. statsminister Peter Georg Bang, som også boede der i sin statsministertid. I dag hører Frederiksberg Sogns Børnehus til i bygningen, som Bøjsø Døre og Vinduer netop har leveret de nye vinduer til. 

𝗡å𝗿 𝗯ø𝗿𝗻𝗲𝗻𝗲 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗿 𝗱𝗮𝗴𝘀𝗼𝗿𝗱𝗲𝗻𝗲𝗻, Så Kan Vi Alle Være Der Vi Har En Simpel Regel Når Vi Renoverer Institutioner, Skoler Osv, Så Tilpasser Vi Os Børnene – Ikke Omvendt. Resultatet Er S (1)

I dag står den på leg, børnesang og fællesspisning på Frederiksberg Bredegade 11, hvor den integrerede institution Frederiksberg Sogns Børnehus holder til. Men for 175 år siden så situationen noget anderledes ud. Her opførte den tidligere statsminister Peter Georg Bang bygningen, som han også boede i, da han var Danmarks 4. statsminister fra 1854-56. Siden har der udover institution været blandt andet borgerservice og tandlægeklinik i bygningen, og det har betydet flere ombygninger i løbet af årene. 

- I dag har bygningen en bevaringsværdi på 3, og det stiller nogle krav til renoveringsarbejdet, hvor Frederiksberg Kommune, som er bygherre på projektet, ønskede, at de nye vinduer æstetisk skulle være så tilsvarende de oprindelige vinduer som muligt. Derudover skulle de selvfølgelig have funktionaliteter, der matcher nutiden og de behov, som en børneinstitution har, forklarer bygningskonstruktør Anders Muff Pedersen fra Focus2, der har været rådgivende ingeniører på projektet

- Maleanlægget gør os desuden endnu mere fleksible igennem hele produktionen og åbner for flere kompetencemuligheder i huset, så vi kan hjælpe hinanden i de forskellige dele af processen. Vores helt store styrke er vores kompromisløse tilgang til at levere i den højeste kvalitet, og det understøtter vi med denne investering i både dansk produktion og dermed også danske arbejdspladser.

𝗡å𝗿 𝗯ø𝗿𝗻𝗲𝗻𝗲 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗿 𝗱𝗮𝗴𝘀𝗼𝗿𝗱𝗲𝗻𝗲𝗻, Så Kan Vi Alle Være Der Vi Har En Simpel Regel Når Vi Renoverer Institutioner, Skoler Osv, Så Tilpasser Vi Os Børnene – Ikke Omvendt. Resultatet Er Smil

Blandt andet derfor blev det vinduesproducenten Bøjsø Døre og Vinduer, der blev valgt til at stå for udskiftningen af de i alt 80 vinduer. Bøjsø har igennem mange år specialiseret sig i at udvikle såkaldte koblede vinduer og døre, som matcher håndværket, man netop brugte i 1800- og 1900-tallet. 

- Frederiksberg Bredegade 11 er godt eksempel på, hvor vores koblede vinduer virkelig kommer til sin ret. Det er en bygning, der arkitektonisk rummer rigtig meget historie, og den historie og kulturarv kan man værne om ved at anvende byggematerialer, der er produceret med udgangspunkt i traditionelle håndværkstraditioner og det oprindelige håndværk, præcis som vores koblede vinduer er. Koblede vinduer er en moderne version af de oprindelige kittede vinduer med sprosser, der har en indvendigt koblet ramme med termoruder, fortæller salgschef i Bøjsø, Tommy Borg.  

Konkret har de nye trævinduer fra Bøjsø samme opdeling, opsprosning, åbningsretninger, farve og ramme- samt sprossedimensioner som vinduerne, bygningen i sin tid blev opført med. Herudover er der også udført en mørtelfuge omkring de nye vinduer, mens vinduerne er placeret i nøjagtig samme dybde i forhold til facadens flugt som de oprindelige. 

𝗡å𝗿 𝗯ø𝗿𝗻𝗲𝗻𝗲 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝗿 𝗱𝗮𝗴𝘀𝗼𝗿𝗱𝗲𝗻𝗲𝗻, Så Kan Vi Alle Være Der Vi Har En Simpel Regel Når Vi Renoverer Institutioner, Skoler Osv, Så Tilpasser Vi Os Børnene – Ikke Omvendt. Resultatet Er S (2)

Et godt, tværfagligt samarbejde 

Bøjsø har ikke alene produceret og leveret de nye vinduer. Vinduesproducenten har også i høj grad været med som rådgiver på projektet allerede i projekteringsfasen. 

- Ved projekter som dette agerer vi ofte som rådgivere allerede i projekteringsfasen. Hvis man ønsker at bevare den danske kulturarv i arkitekturen, så stiller det høje krav til renoveringsarbejdet og vinduesudskiftningen, og her har vi ikke rådgivet i muligheder omkring alt fra vinduer og glas til hængsler. I den forbindelse har vi haft et rigtig godt samarbejde med alle parter på opgaven – lige fra projektering til udførelsen og afleveringen, lyder det fra Tommy Borg. 

Også hos Clarke Entreprise, som håndterer hovedentrepriser på både små, mellemstore og store projekter i området og har været hovedentreprenør på projektet, har man været glade for forløbet og samarbejdet.  

- Vi har været glade for samarbejdet hele vejen igennem og ikke mindst den tiltro, som kommunen har vist os. Generelt set ser vi tilbage på et super vellykket projekt, hvor man har kunnet mærke, at alle har gjort deres bedste for at opnå et godt resultat. Det bærer slutresultatet også meget præg af, hvor bygningen nu står knivskarpt med de nye, flotte sprossevinduer, forklarer projektleder Asger Ravn fra Clarke Entreprise.

Udover at have skiftet de mange vinduer har Clarke Entreprise også skiftet hele taget samt malet nogle af de murede omramninger rundt om vinduerne på gadesiden.

Om projektet: 
Bygherre: Frederiksberg Kommune 
Hovedentreprenør: Clarke Entreprise 
Rådgivende ingeniør: Focus2
Vinduesrådgiver og -leverandør: Bøjsø døre og vinduer 

Loading...