< Tilbage til Forside

Original kvalitet

Originalkvalitet Hjørnebånd

Tradition for godt håndværk

Hos Bøjsø er det gamle håndværk målestok for kvalitet. Gode materialer og omtanke skabte vinduer og døre, der kunne holde i generationer. Kernetræ er en af komponenterne i vores stræben efter samme holdbarhed og styrke. Ligesom vi tænker levetid ind i alle hjørner af konstruktionen.

Vi bruger naturligvis også mange ressourcer på at kontrollere kvaliteten – både af råvarer og det endelige produkt, men skulle du alligevel opleve, at et af vores produkter ikke lever op til kravene, kan vi henvise til vores ekstraordinære efterservice og garantiordning.

kobledevinduer05.jpg

Et sundt indeklima

Vi tilbringer en stor del af vores liv indendørs, hvorfor der er kommet et tiltagende fokus på de faktorer, som øver indflydelse på et godt indeklima. Temperatur, træk, luftkvalitet og lysindfald er helt centrale faktorer, som vi beskæftiger os med hos Bøjsø, når vi taler om indeklima.

Vinduesudskiftning og renovering har traditionelt set handlet om energibesparelse, renovering og isoleringsevne. I de senere år er der kommet et stigende fokus på boligens indeklima, hvor vi beskæftiger os med atmosfærisk og akustisk indeklima. Her er tilførslen af friskluft gennem enten mekanisk eller passiv ventilation af afgørende betydning for boligens atmosfæriske indeklima. Tilsvarende udøver støj stor indflydelse på indeklimaet og særligt husets beboere, hvorfor det er helt naturligt også at tale om lydruder og akustiske udfordringer i hjemmet.

I forlængelse af overstående er Bøjsø blevet certificeret ved Dansk Indeklima Mærkning, som dokumenterer og garanterer, at vores produkter ikke afgiver giftige stoffer til indeklimaet (afgasning), når de er monteret i bygningen. Hos Bøjsø er det et naturligt næste skridt, til at sikre det gode indeklima.

Loading...