< Tilbage til Produkter

Snedkervinduer

Som snedkervinduer fra gamle dage

Når du vil værne om det originale

Hos Bøjsø har vi øje for det originale. Det er ikke bare noget, vi siger. Det er hele vores historie og vores grund til at være til.

Alle vores vinduer og døre er rundet af stolte traditioner og skabt til at holde i generationer. Snedkervinduer, kalder mange af vores kunder det. I Vorbasse kalder vi det bare oprigtigt godt håndværk til smukke huse med historie.

Stadil_Praestegaard19.jpg
kobledevinduer01.jpg

Oprindeligt håndværk og smukke detaljer

Vores vinduer og døre forener klassisk design med moderne egenskaber. De værner om arkitekturen, det oprindelige håndværk og bygningens sjæl. Og hjælper bevaringsværdige huse med at møde nutidens krav til energi og indeklima.

Og så er der alle detaljerne …

Gamle dages snedkervinduer var udført i kernetræ af bedste kvalitet. De havde gedigne samlinger og smukke profileringer i rammer, poster og karme. Det har vores også i dag. Og ligesom i forrige århundrede kitter vi også sprosserne på hvert eneste vindue i hånden for at sikre den rigtige håndholdte kvalitet.

Originalkvalitet Hjørnebånd

Skal det være noget helt særligt?

Vi plejer at sige, at der hos Bøjsø ikke findes standardløsninger – kun kvalitet og skræddersyede løsninger. Og meget kan vitterlig lade sig gøre. Vi fremstiller kun vinduer og døre på mål og kan udstyre dem med et hav af farver og former, den helt rigtige runding i topkarmen, nøje udvalgte greb og beslag, maskintrukket glas og endda dekoreret glas, hvis det skal være helt særligt.

Alligevel møder vi af og til kunder, hvis drømme vi ikke kan opfylde. Det kan være, at de er ude efter et enkelt vindue med en særlig krummelure i træværket, en speciel karmdybde eller en dør malet med linoliemaling. Visse detaljer kræver store ændringer hele vejen gennem vores produktion og kan derfor ikke lade sig gøre, hvis der er tale om et enkelt vindue eller to. Ved større ordrer er I altid velkomne til at forhøre jer hos en af vores rådgivere.

Vi kan med andre ord ikke love, at vi kan levere hvad som helst. Men snedkerkvaliteten … den holder vi fast i.

Tommy_Borg.jpg

Har du brug for råd og vejledning?

Hos Bøjsø har vi styr på vores håndværk. Vi har mere end 40 års erfaring i at finde de rigtige løsninger til store og små byggeprojekter. Vi kan også finde en til dig og kommer gerne ud til dig og rådgiver om dit byggeprojekt.

Telefon: +45 75 33 33 44

Find din kontakt