Harlekinmønstre, sprosser og koblede rammer var blandt de helt specielle ønsker, som Jakob havde til vinduerne, da hans mere end 350 kvadratmeter nye træhus skulle opføres i Solrød.
Huset skulle emme af idyl og ligne det originale hus, der tidligere var på grunden, som i 60’erne var forfatteren Lise Nørgaards sommerhus og efter sigende en inspirationskilde til Matador. Det krævede eksklusive specialdesignede dør- og vinduesløsninger fra Bøjsø.
Efter halvandet års byggearbejde er familien flyttet ind i sit nybyggede hus. Huset har sin charmerende placering på en opvokset, kuperet naturgrund i tredje række fra Køge Bugt, blandt stråtæktshuse, høje nåletræer og tæt på skoven. Området emmer således af idyl, og det var nøjagtig det, som det nye hus skulle matche.
Jacob var dog fast besluttede på, at det nye hus skulle være tro mod historien og området, og derfor skulle det også have den samme stil og charme, som Lise Nørgaards tidligere sommerhus havde.
- Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var alle vinduesproducenter, der var i stand til at producere specialløsninger som disse. Derfor tog vi kontakt til Bøjsø døre & vinduer, som udmærker sig på skræddersyede døre og vinduer, og selvom det krævede en fordobling af vinduesbudgettet, så gjorde valget, at vi kunne få nøjagtig de detaljer, som vi gerne ville have.